Sygdommens kliniske forløb

Sygdomshyppigheden er underkastet sæsonbestemte udsving og opstår fra skovflåternes aktivitet. Milde vintre og fugtige forår fremmer forekomsten af skovflåter. Risiko for smitte kan begynde allerede i februar og vare indtil november.
Sygdommen har et to-faset forløb. I op til 20 % af tilfældene bemærker patienterne ikke den første fase.
I løbet af det to-fasede forløb begynder den såkaldte første fase af sygdommen efter en inkubationsperiode på 6-14 dage. Det er på dette tidspunkt, at viruset trænger ind i blodstrømmen. Patienterne klager over generelle symptomer, som f.eks. temperaturstigning (sædvanligvis under 39 ˚C), hovedpine, almindelig mathed, træthed, tarmproblemer, hosten og snøften; symptomer, der ofte er tegn på en almindelig forkølelse. Efter et ofte symptomfrit interval på mellem 2 og op til højst 8 dage fremkommer symptomer på påvirkning af nervesystemet. Dette sker, når viruset trænger ind i blod-hjernebarrieren og inficerer hjernen. Derefter følger endnu en temperaturstigning (sædvanligvis over 39 ˚C), hvor de typiske yderligere symptomer er forværret hovedpine, nakkestivhed, svækket bevidsthed, delirium (en dramatisk forløbende mentallidelse med drømmelignende bevidsthedstilstand), lammelse af kranienerven, koordinationsproblemer og lammelse i arme og ben. Lammelse af åndedrætsmuskulaturen kan forekomme i sidste instans. Intensivbehandling, herunder kunstigt åndedræt, er da yderst vigtigt. Der findes ingen specifik behandling for TBE. Behandling kan derfor kun være symptomatisk, f.eks. febernedsættelse, smertelindring, osv.

Sygdomsformer af TBE hos voksne

1.		Meningitis Meningitis omfatter feber, nakkestivhed, lysfølsomhed og kvalme/opkastning uden påvirkning af hjernevævet. Helbredelse uden permanent skade; ingen umiddelbar livstrussel.
2.		Encephalitis (den hyppigste form) Diffus betændelse, ofte af hele hjernevævet og hyppigt med hjernehævelse og hjerneblødning. Basal ganglia påvirkes især, og infektion af ganglia kan føre til forvirringstilstand, der medfører bevidsthedsforstyrrelser og koma, lammelse og apraxi (bevægelsesbesvær) i arme og/eller ben, krampeanfald, Parkinson-lignende rysten og stivhed, såvel som åndedrætsbesvær, hvis hjernestammen er blevet påvirket. Dødeligheden er på 0,8-2 %.
3.		Radiculitis – poliolignende Betændelse i rygmarven og nerverødderne resulterer i lammelse med amyotrofi (muskelsvind), nervesmerter og/eller paraplegi med forstyrrelse af afføring og vandladning. Dødelighed på op til 20 %.

En alvorlig komplikation uden for nervesystemet kan være koagulopatier, hvor interne blødninger medfører shock. Samtidig betændelse i lever og myokardiet er også mulig.

Hvad er følgeskaderne?
Nervecellernes død (rygmarv og/eller hjernevæv) kan forårsage permanent invaliditet i form 2 og 3. Hos børn kan det medføre udviklingsproblemer, krampeanfald, der ofte kræver livslang medicinering, og hukommelses- og opfattelsesproblemer, Parkinson-lignende bevægelsesforstyrrelser, paraplegi, åndedrætslammelse og muskellammelse, der kan resultere i tab af arbejdsevne, behov for permanent pleje og afhængighed af kørestol og respirator.

Den tilsyneladende milde meningitis-form har også sine farer.
Case-eksempel: En patient har kommet sig efter den mildeste form for TBE, meningitis, og opholder sig flere dage og op til to-tre uger på hospitalet. Patienten føler sig snart bedre efter professionel pleje og sengehvile.
Men når patienten forsøger at genoptage sine sædvanlige daglige aktiviteter, bemærker denne hurtigt, at han/hun har koncentrationsproblemer og rastløshed. Hvis denne person ikke har det bedre efter en til to måneder, bliver han/hun ængstelig, dvs. en yderligere depressionstilstand forværrer personens tilstand. I størstedelen af tilfældene blev denne udvikling observeret over et tidsrum på op til et år. Patienterne føler sig dernæst tvunget til at isolere sig selv og har ofte ikke lyst til at tale med nogen om dette følsomme problem.